Kongehuset byder på gensyn: Se flot Carl Gustaf i 50 år gammelt filmklip
Kong Carl Gustaf og dronning Silvia var søndag på besøg i byerne Piteå og Luleå for at deltage i fejringen af byernes 400-årsjubilæum.
Kong Carl Gustaf glad for at have Silvia med
På torvet i Piteå holdt kongen tale
- For helt præcis 50 år siden var jeg på Rådhustorvet for at fejre Piteås 350 år som købstad. Det var i maj 1971. Nogle af jer var måske også med til begivenheden dengang. Det føles under alle omstændigheder vældig sjovt at være tilbage i anledning af dette endnu større jubilæum. Og denne gang sammen med dronningen, sagde kong Carl Gustaf blandt andet.
Fint gammelt filmklip
I anledning af, at det er 50 år siden, at kong Carl Gustaf var i Piteå og Luleå har det svenske kongehus på den royale Instagram-profil lagt et herligt filmklip op fra 1971, da Carl Gustaf var på officielt besøg.
Lighed mellem far og søn
Her kan man blandt andet se den unge kronprins Carl Gustaf spadsere rundt i byen, og det er næsten som at se hans søn prins Carl Philip i dag.