Danmarks ældste sommerrevy med stor ændring: Får ny ledelse
Når Rottefælden i Svendborg blænder op for en ny sæson er meget anderledes end det har været hidtil.
Revyen skifter navn, så den fremover hedder "Svendborg Sommerrevy - Rottefælden".
Samtidig gøres denne sæsons flytning fra skoven, hvor Rottefælden i Caroline Amalie Lunden har dannet ramme om revyen siden den spæde start i 1883, til Svendborg Teater permanent.
Men den allerstørste ændring skal findes på chefgangen, hvor Pia Ullehus takker af efter 25 år i spidsen for revyen.
Hun erstattes af et par, der kender hinanden særdeles godt. De er nemlig gift.
Skuespilleren Mikkel Schrøder, der er søn af Peter Schrøder, og hans hustru, skuespiller Christine Astrid, vil overtage ledelsen.
Mikkel Schrøder bliver revydirektør, mens Christine Astrid bliver kunstnerisk leder.
De to bakkes op af kommerciel chef Jens Lorentzen, oplyser revyen i en pressemeddelelse.