Prins Felix dropper sin uddannelse: Derfor gjorde Nikolai det også
Torsdag morgen meldte kongehuset ud, at 19-årige prins Felix havde besluttet sig for at afbryde sin militære uddannelse.
Prins Felix var optaget på den etårige løjtnant-uddannelse på Gardehusarkasernen i Slagelse.
I 2018 kom samme besked fra storebror prins Nikolai. Han var begyndt som sergentelev i forsvaret på Varde Kaserne, men fandt ligeledes også ud af, det bare ikke var ham.
Dengang meldte kongehuset ud, at prinsens forældre, prins Joachim og grevinde Alexandra, begge støttede op om Nikolais udmelding.
- Det er prins Nikolais egen beslutning, og prins Joachim og grevinde Alexandra bakker op om deres søns beslutning, sagde kongehusets kommunikationschef Lene Balleby til BILLED-BLADET dengang.
Der er ingen sure miner denne gang heller, lyder det fra grevinde Alexandras presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.
- Grevinden er glad for, at hendes sønner trods alt tør udfordre sig selv. Også selvom alting ikke altid lykkes, lyder det fra grevinde Alexandras presserådgiver til BILLED-BLADET.