Pernille Blumes forlovede i dansestudiet: Hun imponerer mig
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
-Pernille imponerer mig meget i ”Vild med dans”. Hun er dygtig.
Sådan lød det fra svømmeren Florent Manaudou, der for nylig friede til sin elskede – svømmeren Pernille Blume.
Sammen med Morten Kjeldgaard har OL-svømmeren Pernille Blume allerede i de tre første programmer bevist, at hun også mestrer dansegulvet på flotteste vis.
Florent Manaudou glædede sig til at se sin forlovede i program fire og hepper selvfølgelig på hende.
-Jeg er ikke selv særlig god til at danse, afslørede Florent Manaudou, der dog mente, at hans forlovede nok kan lære ham et par trin nu.
De to topsvømmere stod frem som kærester i 2020, og nu har de altså skiftet status fra kærester til forlovede.
Brudevalsen er der stadig tid til at øve.
Florent Manaudou kunne fortælle at bryllupsdatoen endnu ikke er fastsat.
-Ikke endnu, lød svaret fra den høje, flotte svømmer, inden han gik ind for at finde sin plads i dansestudiet.