Derfor måtte Micki Cheng fælde en tåre i Vild med dans
Det var en Micki Cheng med våde øje, BILLED-BLADET mødte i ”Vild med dans”-studiet fredag 1. oktober.
”Vild med dans”-dommerne havde lige drysset de smukkeste roser over den tidligere Bagedyststjerne Micki Cheng, efter han og Jenna Bagge havde danset deres slowfox.
- Jeg er bjergtaget af dig, lød det fra Anne Laxholm.
- Du lavede ikke en eneste fejl, jublede Marianne Eihilt.
- Det er skræmmende, hvor god du er blevet, mente Jens Werner, der honorerede Micki og Jenna med et 8-tal.
Her er dommernes karakterer til Micki og Jenna - fra venstre: Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Britt Bendixen, Marianne Eihilt og Jens Werner.
Øjnene blev våde
- Det er så overvældende, og jeg er så forfærdelig glad, forsikrede Micki Cheng.
Øjnene blev våde, men smilet afslørede klart, at det udelukkende var glædestårer, der pressede sig på.
- Jeg er SÅ stolt af dig, lød det fra danselærer Jenna Bagge.
- Micki er fantastisk. Han møder nogle gange før mig og træner alene, og så har han en enorm danseglæde, tilføjede hun.
Jenna er den bedste
- Jenna er den bedste lærer. Jeg føler mig så hørt og set.
- Og så er hun sød, rar og kreativ.
- Hun får mig til at føle, at det her er vores projekt, lød det rosende fra Micki Cheng.
- Det er det da også, indskød Jenna Bagge og kiggede smilende på sin dygtige elev.
BådeMicki Cheg og Jenna Bagge levede sig ind i aftenes James Bond-tema.
De dansede til Sam Smith nummeret "Writings on The Wall" fra Bond-filmen "Spectre" i 2015, hvor den danske skuespiller Jesper Christensen havde rollen som Mr. White.
Danselæreren yndlingsdans
I program fem, fredag 8. oktober, skal Micki og Jenna ud i en rumba.
Det er min yndlingsdans, så du har bare at danse ordentligt, lød det drillende fra Jenna Bagge.
Ingen tvivl om at den danseglade bagestjerne vil gøre sit allerbedste.