Travlt efter Folketingets åbning: Marys hurtige tøjskift
Kronprinsesse Mary havde travlt tirsdag, hvor hun nåede to store og meget forskellige kongelige opgaver på samme dag.
Om formiddag ankom en chik kronprinsesse sammen med andre medlemmer af den kongelige familie til Folketingets åbning.
Skiftede til ny stil
Kort efter at kronprinsesse Mary igen forlod Folketinget skiftede hun hurtigt tøj og frisure til noget mindre formelt, men stadig lige stilfuldt, og tog derefter afsted til næste opgave.
Som præsident for WWF Verdensnaturfonden fik hun sammen med resten af præsidiet præsenteret fondens nye firårige strategi "Bigger, bolder and better – for a nature positive future".
En del af organisationens arbejde er blandt andet at finde løsninger på de udfordringer, som verden møder i forhold til naturbevarelse, beskyttelse af truede dyrearter og med at skabe mere natur.