Skønne billeder: Margrethe varmer op til stor dag i Grønland
Dronning Margrethe rejser i morgen, fredag, til Grønland for at indlede et officielt besøg.
Denne gang er Ilulissat, hovedstaden Nuuk, Pituffik og Station Nord på programmet for Hendes Majestæt.
Besøget finder samtidig sted i 100-året for det første kongebesøg i landet.
Dronning Margrethe markerer 100-året
Det var således i 1921, at dronningens farfar, Christian 10., som den første danske monark besøgte landet,
I forbindelse med det kommende besøg vil dronning Margrethe flere steder markere 100-året for Kongebesøget i 1921.
Dronningen vil desuden markere 100-året for den 5. Thule-ekspedition, der tog sin begyndelse samme år anført af Knud Rasmussen.
Skøn serie af billeder
Dronning Margrethe varmer op til besøget, som strækker sig fra den 8. oktober til og med den 12. oktober, med en serie billeder, der kan nydes på kongehusets Instagram-profil.
Som ung tronfølger besøgte Margrethe for første gang Grønland i 1960, og rejsen foretog den dengang 20-årige prinsesse sammen med sine forældre Frederik 9. og Dronning Ingrid.
Siden er det blevet til mange besøg til Grønland som både tronfølger og siden dronning.
Margrethe og prins Henrik var første gang sammen i Grønland i 1970, mens de som regentpar besøgte det store land for første gang i 1975.
BILLED-BLADET er med
Du kan følge med i dronning Margrethes dage i Grønland her på vores website,
Danmarks Royale Ugeblad er tæt på begivenhederne med fotograf og journalist i Ilulissat, hvor dronningen indleder sine spændende dage i Grønland.