11. okt. 2021
Af Majken Munk

Nyt stjernespækket hold: Derfor er stjernerne samlet

Rasmus Bjerg, Jacob Lohmann, Mikael Birkkjær, Martin Greis-Rosenthal, Carsten Bjørnlund, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Line Kruse, Lisa Loven Kongsli, Lise Baastrup, Katrine Greis-Rosenthal, Amanda Collin og Merete Mærkedahl i "Fædre og mødre
Rasmus Bjerg, Jacob Lohmann, Mikael Birkkjær, Martin Greis-Rosenthal, Carsten Bjørnlund, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Line Kruse, Lisa Loven Kongsli, Lise Baastrup, Katrine Greis-Rosenthal, Amanda Collin og Merete Mærkedahl i "Fædre og mødre".
Foto: Søren Kirkegaard
En lang række stjerner er for tiden i gang med at optage en ny spillefilm, som Paprika Steen er instruktør på.

Listen af topnavne i den nye danske spillefillm ”Fædre og mødre” er alenlang.

Det er fjerde gang, at Paprika Steen står bag kameraet som instruktør.

For datteren

Filmen ”Fædre og mødre” er en komedie om ægteparret Piv og Ulrik, der kæmper sig til en plads i forældregruppen i deres datters nye klasse.

Men mødet med de øvrige forældre viser sig at være domineret af magtstrukturer, store personligheder og traditionsrige dagsordener, der muligvis glemmer børnene, men bringer det værste frem i deres forældre.

Piv og Ulrik skal igennem meget for at gøre sig anerkendt, men hvor langt er de villige til at gå for deres datter Hannah?

- ”Fædre og mødre” er fortællingen om en gruppe mennesker, der ikke bare går til badminton eller tennis i deres fritid. De går ”til skole“. Jeg håber på en sjov, rørende, dynamisk, tå krummende film, der vil afspejle os selv med det der i sidste ende er det vigtigste: Kærlighed og tilgivelse med et bittersødt twist, fortæller Paprika Steen om filmen i en pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/presse_foto_paprika_steen_2_kreditering_soeren_kirkegaard.jpg
"Fædre og mødre" er Paprika Steens fjerde film. Manuskriptet er skrevet af Jakob Weis.
Foto: Søren Kirkegaard

Stjernespækket hold

I hovedrollerne som ægteparret Piv og Ulrik ses ”Sygeplejeskolen”-stjernen Katrine Greis-Rosenthal og Jacob Lohmann.

De får blandt andet følgeskab af store danske navne som Nikolaj Lie Kaas, Lise Baastrup, Carsten Bjørnlund og Merete Mærkedahl.

Men på listen over navne er også Lars Brygmann, Maria Rossing, Amanda Collin og Martin Greis-Rosenthal.

Optagelserne til ”Fædre og mødre” er netop gået i gang. Filmen får premiere den 6. oktober 2022.

Læs mere om: