13. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Caroline og Reece fra Nybyggerne afslører: Det ser du ikke på tv

Caroline og Reece fra "Nybyggerne".
Caroline og Reece fra "Nybyggerne".
Foto: Søren Lamberth
Ægteparret Caroline og Reece fra TV 2’s ”Nybyggerne” fortæller, at ikke alt bliver filmet i programmet.

Danske Caroline og australske Reece er et af de fire par i TV 2’s ”Nybyggerne”, som kæmper om at vinde et drømmehus i Sønderborg.

Den nye sæson blev optaget i maj og juni, men det er ikke alt, der bliver vist på tv. Det afslører ægteparret i et interview med BILLED-BLADET.

Produktionsholdet lukkede nemlig ned omkring kl. 2 om natten og kom først tilbage næste formiddag.

- Vi arbejdede ofte fra kl. 2 til 8 om morgenen, hvor produktionen var gået, fortæller 29-årige Caroline til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Man kan nå så meget mere, for det tager meget mere tid, når der er kamera på, fordi vi bliver stillet spørgsmål undervejs. Og den sidste nat op til afleveringen er altid kaos, og man tænker, at man ikke når det.

Næsten ingen søvn

Det charmerende og hårdtarbejdende ægtepar måtte også klare sig igennem optagelserne med massiv søvnmangel.

- Vi var ikke forberedt på så lidt søvn. Vi fik måske 4-5 timer den første nat og tre timer den anden nat, og vi sov aldrig den sidste nat. På vores ugentlige fridag sov vi 16 timer, fortæller Reece og tilføjer:

- Jeg tabte også seks kilo de første to uger, fordi der ikke var tid til at spise.

Det fik vi at spise

Og hvad får parrene egentligt at spise i ”Nybyggerne”?

- Der var en køkkenvogn, men den lå et stykke væk, så vi spiste rigtig meget micro-mad, frysepizzaer, takeaway eller havregrød til aftensmad, fortæller Caroline og fortsætter:

- Vi drak ikke kaffe inden ”Nybyggerne”, men det begyndte vi på. Det var et hemmeligt våben. For hvis vi drak kaffe kl. 3 om natten, kunne vi holde os kørende til kl. 10 om morgenen.

Det unge ægtepar kan opleves i ”Nybyggerne” hver onsdag kl. 20.00 på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/28bf3022-fa27-4569-bee7-6ebd58d6e577_1.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: