17. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Sygeplejeskolens Anna: Afslører hemmelighed om Ole

Anna og Ole i "Sygeplejeskolen" på TV 2 Charlie.
Anna og Ole i "Sygeplejeskolen" på TV 2 Charlie.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Molly Egelind, som spiller Anna i ”Sygeplejeskolen”, havde en finger med i spillet, da der skulle findes en skuespiller til rollen som Ole.

Molly Egelind har spillet Anna i ”Sygeplejeskolen” siden 2018, og i sæson 2 mødte sygeplejeeleven for første gang karakteren Ole og forelskede sig i ham.

Ole bliver spillet af 34-årige Kasper Dalsgaard, og Molly Egelind afslører, at hun faktisk havde en finger med i spillet, da han landede rollen i den populære TV 2 Charlie-serie.

- Vi har gået på Skuespillerskolen sammen, så vi kender hinanden rigtig godt, fortæller hun til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Det var faktisk mig, der foreslog Kasper til rollen. Det er fordi, han har noget af den der rolige modenhed, som, jeg synes, vil passe godt til Anna. Ole er ung, men han er en mand. Og vi har lært at spille skuespil samme sted, så det er helt vildt dejligt at spille sammen.

Manglede en høj mand

33-årige Molly Egelind understreger dog, at det ikke var hende, som valgte Kasper Dalsgaard i sidste ende.

- Jeg kan selvfølgelig ikke selv tage æren for det, for Kasper har jo selv fortjent det. Der var bare noget, der sagde mig, at han ville passe godt ind i serien og i vores gruppe af kolleger, siger skuespilleren og tilføjer med et smil:

- Og så er der også den detalje, at Kasper faktisk er højere end mig, og det er svært at finde! Jeg er nemlig 1,82 høj.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_mike_kolloffel_tv_2_39.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: