22. okt. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Smuk aften før kongeligt bryllup: Romantisk fest ved søen

Prins Philippos og prinsesse Nina holder aftenfest inden brylluppet. 
Prins Philippos og prinsesse Nina holder aftenfest inden brylluppet.
Foto: Ritzau Scanpix og Hanne Juul
På aftenen før lørdagens store kongelige bryllup i Athen nyder prins Philippos og hans elskede Nina sammen med familie og venner en fantastisk aften ved en idyllisk sø udenfor Athen.

Kong Konstantin og dronning Anne-Maries yngste søn prins Philippos skal lørdag i Grækenlands hovedstad Athen giftes med sit hjertes udkårne Nina Flohr.

I aften, fredag, har Philippos og Nina sammen med den nære familie og deres bedste venner taget hul på en weekend i kærlighedens tegn.

Klokken 20.00 dansk tid ankom hovedpersonerne og deres mange gæster til en overdådig og festlig aften i fornemme omgivelser ved Lake Vouliagmeni en halv times kørsel udenfor det centrale Athen.

Prins Philippos
Prins Philippos
Foto: Hanne Juul

Philippos og Nina nyder fest

Forfesten for Philippos og Nina blev holdt på en stor eksklusiv restaurant ved Vouliagmeni søen, der på den særlige aften var oplyst af projektører.

Lake Vouliagmeni
Lake Vouliagmeni
Foto: Hanne Juul

Restauranten hvor brudeparret og deres familie og gæster hyggede sig var desuden pyntet på ægte græsk manér og med mange små lys overalt.

Lake Vouliagmeni
Lake Vouliagmeni
Foto: Hanne Juul

Samtidig spillede græske musikanter herlige toner, der var medvirkende til at gøre stemningen romantisk og varm.

Lake Vouliagmeni
Lake Vouliagmeni
Foto: Hanne Juul

Til festen blev Philippos og Nina velsignet, og nu er de klar til det kæmpe kongelige bryllup i Mitropolis Kirken midt i Athen sent lørdag eftermiddag.

BILLED-BLADET er i Athen

Danmarks Royale Ugeblad er i Athen for at følge bryllupsfestlighederne tæt, og du kan følge med ved at holde øje med vores website hele weekenden.

Læs mere om: