Kronprinsesse Mary har været på hemmelig rejse
Kronprinsesse Mary har netop været på en spændende og udfordrende arbejdsrejse til det afrikanske land Burkina Faso, der i disse år er en meget vanskelig situation præget af ekstrem fattigdom, politisk uro og terror.
Kronprinsesse Mary har forladt Ouagadougou
Kronprinsessen har efter et par vigtige dage i Burkina Faso med fast base i hovedstaden Ouagadougou fredag nat sat kursen hjemad mod Europa og Danmark.
Den øgede terrortrussel i Burkina Faso betød, at kronprinsessens rejse til det afrikanske land i selskab med blandt andre udviklingsminister Flemming Møller Mortensen blev gennemført på så diskret en måde som muligt.
Hemmelig rejse
Arbejdsrejsen med fuld fokus på blandt andet dansk udviklingsbistand, menneskerettigheder og hjælp til kvinder, der er flygtninge i deres eget land eller internt fordrevne, var således ikke meldt bredt ud til offentligheden via officielle kanaler.
Danmark gør en forskel
I løbet af dagene i Burkina Faso fik kronprinsesse Mary med egne øjne set, hvor stor en forskel det gør, at Danmark og internationale organisationer som FN via UNFPA sætter gang i projekter med for eksempel nye sundhedscentre og mobile sundhedsklinikker.
Besøget gjorde et stort indtryk på kronprinsessen, der viste et enormt engagement fra start til slut på arbejdsrejsen