Dronning Margrethe i fin form på Christiansborg Slot
Dronning Margrethe var en særdeles veloplagt vært for en fornem reception i anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Råd 2021.
Dronning Margrethe var veloplagt
Receptionen blev afholdt i smukke rammer på Christiansborg Slot.
Nordisk Råd, der blev dannet i 1952, er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde, hvor der sidder 87 valgte medlemmer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.
bød velkommen i slottets håndbiblioteknsborg
Dronningen bød med stort overskud statsministrene fra Danmark, Norge, Finland og Island samt Sveriges vicestatsminister og lederne af Grønland, Færøerne og Åland velkommen i slottets Håndbibliotek, inden Majestæten holdt tale for alle receptionens deltagere.
Dronningen holdt tale
- Vore nordiske landes slægtskab har dybe rødder. Vi deler en fælles historie, vore grundfæstede værdier og fælles menneskesyn binder os tæt sammen. Vi er så tætte, at det synes som en helt naturlig udvikling, at Nordisk Råd måtte opstå tilbage i 1952. Anledningen – og tilstanden i verden umiddelbart efter 2. verdenskrig – var meget anderledes end i dag. Men samarbejdet har også ændret sig, sagde dronningen og fortsatte.
Frygten udefra
- Før var det frygten udefra, der samlede os – nu er det ideen om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region indenfor det næste årti. Det er et meget ambitiøst mål, og det vil kræve en meget stor indsats i alle medlemslandene på en lang række områder, for eksempel i forhold til børn og unge, uddannelse, arbejdsliv og kultur – og ikke mindst i forhold til miljø, klima og bæredygtighed.