21. nov. 2021
Af Luise Marie Bekker

Sjovt billede: Sådan har du aldrig set Pelle Hvenegaard før

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/pelle_hvenegaard_stor_beskaaret.jpg
Foto: Martin Høien
Hvis man ikke lige ved det, kan det være svært at gætte, at det er Pelle Hvenegaard, der gemmer sig på billedet. Kan du se det?

Når udstillingen ”Vølver, guld og guder” åbner 2. december på Køge Museum, bliver det med kendte ansigter.

Jim Lyngvild har transformeret og fotograferet blandt andre minister Ane Halsboe-Jørgensen, skuespiller Ghita Nørby, sangerne Julie Berthelsen og Søs Fenger, tv-værter og journalister Cecilie Frøkjær og Jannie Pedersen samt tidligere minister Thyra Frank.

Men også en enkelt mand har sneget sig med i udstillingen, nemlig Pelle Hvenegaard.

https://imgix.billedbladet.dk/pelle_hvenegaard_som_voelve_1_i_artikel_beskaaret.jpg
Foto: Jim Lyngvild

- Pelle er en af vølverne, for vi ved, der har eksisteret mandlige vølver. De var sjældne, men vi har beskrivelser af dem, fortæller Jim Lyngvild til BILLED-BLADET.

Jim Lyngvild om Pelle Hvenegaard: Bevæger sig på kanten

På Instagram skriver han til billedet: "Disse mænd var dog - som Vølverne - skattede for deres evner, så de bevægede sig på kanten mellem magtfulde, tillokkende og farlige. Sådan ser jeg også Pelle Hvenegaard - som en mand der bevæger sig på kanten. Og DET er langt mere spændende end alverdens Brian-typer med ondt i identiteten."

Han har givet BILLED-BLADET lov til at dele billedet af Pelle samt et "behind the scenes"-billede af de to venner.

https://imgix.billedbladet.dk/pelle_og_jim_1_i_artikel_beskaaret.jpg
Foto: Jim Lyngvild
"Jeg leger med min skønne ven, Pelle Hvenegaard," skriver Jim Lyngvild til billedet.

Læs mere om: