Jenna Bagge knust efter exit fra Vild med dans
Micki og Jenna var et knust par, da BILLED-BLADET mødte dem efter de var røget ud af "Vild med dans" i semifinalen fredag 19. november.
Tårerne blev ved med at trille ned ad Jenna Bagges kinder.
Micki Cheng rakte tappert sin dansepartner et tørklæde til at tørre tåerne bort med, samtidig med at kæmpede med sine egne tårer.
Både han og Jenna Bagge var knuste over, at semifinalen fredag 19. november blev endestationen for deres fantastiske ”Vild med dans”-rejse sammen.
Dansede hjertet ud
- Det har været så vildt, og jeg er meget taknemmelig, pointerede Micki Cheng.
- Vi har danset hjertet ud, og vi ville så gerne lige have vist det sidste, tilføjede den tidligere Bagedyst-stjerne.
Her danser han og Jenna en argentinsk tango, som i semifinalen indbragte dem fem flotte 9-taller fra dommerne.
- Vi har jo haft en hverdag sammen, og den måtte bare gerne have fortsat syv dage mere, lød det fra en trist Jenna Bagge.
- Men vi skal selvfølgelig stadig ses – også selv om jeg bor i Jylland og Jenna på Sjælland, lød det trøstende fra Micki Cheng.
Trøstes af kæresten
Ligesom de andre udstemte par, skal Micki og Jenna danse til finaleshowet.
- Men lige nu skal jeg hjem på hotellet og pakke mine ting, erkendte Micki Cheng.
Og Jenna Bagge skulle hjem og trøstes af kæresten Albert Rosin Harson.
Glad trods alt
Trods de mange tårer formåede Micki Cheng at glæde sig over, hvor flot han har klaret det i ”Vild med dans”.
-Takket være Jenna. Jeg kunne jo slet ikke danse, da jeg startede.
Micki og Jenna fik da også flotte ord og karakterer fra dommerne i semifinalen. Deres tango gav Jens Werner dem 9 for.
- Og jeg havde slet ikke regnet med at nå så langt, konstaterede Micki Cheng.