12. dec. 2021
Af Marianne Singer

Samlet igen: Det spanske kongepar har fået den bedste julegave

Det spanske kongepar. 
Det spanske kongepar.
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Felipe og dronning Letizias ældste datter, 16-årige prinsesse Leonor, er netop vendt hjem på juleferie fra Wales, hvor hun til daglig studerer.

Ligesom kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har også spanske kong Felipe og dronning Letizia måttet undvære deres ældste barn i det daglige de seneste måneder.

Mens prins Christian flyttede på kostskole på Herlufsholm Skole til Næstved, flyttede prinsesse Leonor i sommer en del længere væk, nemlig til Wales, hvor hun er elev på UWC Atlantic College.

Stor glæde

Men nu kan det spanske kongepar glæde sig over at have hende hjem igen et stykke tid, idet hun, ifølge Vanitatis, fik juleferie fredag den 10. december og nu er hjemme i Spanien.

Og prinsesse Leonor har ferie helt indtil den 5. januar, før hun igen skal tilbage til skolen.

Skal ikke i karantæne

Sidst prinsesse Leonor var i Spanien var i oktober, hvor hun sammen med sine forældre og sin lillesøster, prinsesse Sofia, 14, deltog i Prinsesse af Asturias Award.

https://imgix.billedbladet.dk/mega799132_012.jpg
Prinsesse Leonor sammen med sin familie til prisfesten i Spanien i oktober.
Foto: Mega

Dermed kan prinsessens nærmeste familie nu glæde sig til nogle dejlige dage i hyggeligt selsab med hende henover jul og nytår.

Læs mere om: