Læs også
Badehotellets Peter Andreas: Derfor er min søn en konkurrent
Optagelserne til sæson 9 af ”Badehotellet” har været i gang siden august, og nu kommer fru Madsen alias Anne Louise Hassing med en glædelig nyhed.
- De sidste scener er i kassen i dag, for 9. gang, skriver Anne Louise Hassing i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Den 54-årige skuespiller har nydt at være tilbage i rollen som grosserer Madsens hustru.
- Så glad og taknemmelig over endnu et år at have været en del af dette fantastiske hold. Glædelig jul fra ”Badehotellet”, afslutter Anne Louise Hassing opslaget.
Den kommende sæson af ”Badehotellet” springer fire år frem i tiden og foregår i 1945.
Sæson 9 bliver sendt i det nye år, men den præcise premieredato er ikke offentliggjort endnu.