13. dec. 2021
Af Lene Skriver Bak
Se kronprinsesse Victorias eget billede: Sød Lucia-hilsen fra Estelle og Oscar
Fotomontage: Prinsesse Estelle og prins Oscar. Indsat: Kronprinsesse Victoria.
Arkivfoto: Kate Gabor / Kungahuset og Raphael Stecksén / Kungahuset
Kronprinsesse Victorias børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, sender en sød Lucia-hilsen med mor bag kameraet.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniels to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, har sendt en sød Lucia-hilsen.
Ni-årige Estelle og hendes femårige lillebror stiller op til fotografering med nissehue og julegodter foran et stort juletræ.
Og det er ikke hvilken som helst fotograf, de smiler til.
Det er nemlig mor, kronprinsesse Victoria, der er bag kameraet.
Billedet, der er taget hjemme på Haga Slott, har kronprinsessen delt på det svenske kongehus' instagramprofil for at ønske glædelig luciadag.