Derfor jubler Silvia og Carl Gustaf
Sveriges kongepar er vilde med sport, og de fulgte med, da der forleden var VM-finale i indebandy eller indendørs hockey.
Silvia og Carl Gustaf jublede over VM-sejr
Sveriges herrer spillede i Helsinki finale om verdensmesterskabet mod hjemmebanefavoritterne fra Finland.
Det blev en dramatisk guldfinale, og det hele endte med, at Sverige vandt 6-4 og snuppede guldmedaljerne og altså nu kan kalde sig verdensmester 2021.
Det er Sveriges første VM-guldtriumf i syv år, og det er noget, som kong Carl Gustaf og dronning Silvia har bemærket.
Gylden hilsen
Kongeparret har i den forbindelse sendt en særlig hilsen med en lykønskning til de gyldne svenske hockey-helte.
- Hvilken spændende finalematch. Stort tillykke med jeres fælles holdpræstation og med at have vundet guldet til Sverige, lyder det i den royale guld-hilsen, som er lagt op på det svenske kongehus’ sociale medier.