Landstrænerens hustru Vibeke Hjulmand: Sådan har det seneste år været for mig
2021 har været et fantastisk sportsår for mange af Danmarks allerbedste atleter.
Særligt har Kasper Hjulmand og resten af fodboldlandsholdet været på alles læber, siden de i sommer spillede sig hele vejen til EM-semifinalen.
Vibeke Hjulmand: Et år vi aldrig glemmer
Landstræneren er blevet verdenskendt i hele Danmark, og det er også noget, hans familie har kunnet mærke.
- Det er fantastisk at se, hvad landsholdet har gjort sammen. Det er imponerende, og det er et år, vi aldrig vil glemme, fortæller Vibeke Hjulmand, der forleden overværede TV 2 Charlie-showet ”Året der gak” sammen med netop sin mand, der modtog en vild hyldest til sidst i showet.
- Det var helt vildt og meget overvældende, sagde hun efter showet.
Hustruen fulgte EM tæt
Vibeke Hjulmand har været en stor støtte under EM, og hun var inde at se flere af kampene i Parken.
- Det er fantastisk at se, hvordan hele Danmark bliver samlet. Det er virkelig rørende, når man sidder inde i Parken og ser det. Man får helt kuldegysninger, mindes Vibeke Hjulmand.
Langvarig kærlighed
Hun mødte Kasper Hjulmand, da de gik på højskole sammen i 1992, og siden har de fået tre børn sammen.
Man kan se mere til Kasper Hjulmand søndag aften, når ”Året der gak” vises på TV 2 Charlie.
Se også flere af de kendte til det store tv-show i galleriet herunder.