Landstræneren glæder sig: Sådan skal Kasper Hjulmand fejre jul
2021 har været et år, som Kasper Hjulmand formentlig sent vil glemme, for det var i år, at han og resten af fodboldlandsholdet vandt alles hjerter.
Særligt i forbindelse med sommerens EM og flotte semifinale, blev Kasper Hjulmand en særdeles populær herre.
En populær landstræner
Ja, faktisk kan det fortsat være svært for landstræneren at bevæge sig i fred på gaden.
Efter et travlt år glæder han sig derfor også til at kunne fejre jul i familiens skød.
- Vi skal holde det hjemme, og så kommer mine forældre, min kone Vibekes forældre, min søster og deres børn. Vi er en kæmpestor flok, der bruger nogle dage sammen og hygger, siger Kasper Hjulmand og fortsætter:
- Det vigtigste for os alle sammen er at være sammen og gå ture og spillede kort og spise god mad. Det glæder vi os til.
Spændende 2022
Landstræneren kan se frem mod endnu et begivenhedsrigt år, for i slutningen af 2022 skal han og landsholdet til Qatar, hvor der skal spilles VM.
I 2022 kan Kasper Hjulmand desuden også se frem til, at han runder et skarpt hjørne, når han den 9. april fylder 50.