Sofie Linde afslører: Derfor ser Trine ikke X Factor
Siden 2016 har Sofie Linde været vært på ”X Factor”.
Men hjemme i privaten hos værten, mærker hun ikke interesse for hendes arbejde fra hendes ældste datter Trine.
Ingen interesse
Til februar fylder Sofie Lindes ældste datter Trine fire år.
Hun kunne derfor sagtens have nået en alder, der gør, at hun kan følge med i ”X Factor”, men hun har ikke vist interesse for programmet overhovedet.
- X Factor har hun vist nul interesse for altid. Altså 100 procent. Jeg har forsøgt at vise hende nogle børneprogrammer, som jeg har lavet, men det er hun slet ikke imponeret over noget af det, jeg har været en del af, fortæller Sofie Linde med et grin til BILLED-BLADET.
En pigedrøm
Sofie Linde håber på, at Trines interesse for ”X Factor” måske stiger i takt med, at hun bliver ældre.
Værtens egen interesse for at være en del af programmet er fortsat høj efter seks sæsoner, og det er ganske enkelt, fordi det er så sjovt at lave.
- Det er årets lejrskole for mig. Jeg er dybt personligt involveret i det her program. Vi er så mange mennesker, som laver det år efter år, slet og ret fordi det er sjovt at lave. Vi holder vildt meget af hinanden, fortæller hun og fortsætter:
- Her er en ånd i programmet, at man er stolt af at være en del af programmet. Det er et program, som de selv har set i fjernsynet, og for mange er det jo – ligesom det var for mig selv, da jeg så det i fjernsynet, en pigedrøm – sådan er det i alle led, for man er stolt af at gå med x’et på ryggen og være en del af det. Det er nok også det, der gør, at det er fedt at vende tilbage til.