Dronning Margrethe har taget hul på privat nytårshygge med vennerne
Dronning Margrethe holdt her til aften med stil sin nytårstale nummer 50.
Det skete fra dronningens modtagelsesværelse i Christian IX’s Palæ på Amalienborg.
Dronning Margrethe er taget nordpå
- Jeg har svært ved at fatte, hvor de mange år er blevet af. Jeg synes, at de er gået så hurtigt. Meget har ændret sig i den tid; men ikke kærligheden til mine nærmeste og ikke kærligheden til mit land.
Måtte vi alle få et godt nyt år! Gid bevare Danmark, lød det fra dronning Margrethe, der virkelig rundede den officielle del af nytårsaften af med stil.
Efter nytårstalen var leveret på overbevisende måde til alle danskerne, var det for dronningen tid til den private del af nytårsaften.
Dronning Margrethe forlod ca. klokken 19.30 Amalienborg og kørte nordpå for at møde et par nære venner til en lille nytårsfejring.
Dejlg aften med nære venner
Der er ikke i aften som for et par år siden udklædningsfest på programmet for dronningen og hendes venner.
Det hele er tonet en smule ned i forhold til tidligere år, men et par af de nære venner er der stadig til at være med til gøre nytårsaften til en dejlig aften for dronningen.
Og mon ikke der som mange gange før er en omgang bridge på programmet, inden det første glas champagne nydes
Margrethe er her til aften i privat regi i godt selskab med et par af de nære venner som blandt andre Birgitta Hillingsø og Dorte Foss, og det er helt sikkert en perfekt måde at runde et begivenhedsrigt år 2021 af på.