Kongeligt bryllup på vej: Belgisk prinsesse skal giftes
Der bliver kongelig, romantisk fest i Belgien i 2022!
Den belgiske prinsesse Maria Laura, niece til kong Philippe, skal giftes med sin kæreste Sir William Isvy. Det skriver det belgiske kongehus på deres Instagramprofil Belgian Royal Palace.
Prinsesse Maria Laura er ældste datter af kong Philippes søster, prinsesse Astrid, og Lorenz af Østrig-Este.
Brylluppet skal ifølge det belgiske kongehus finde sted i anden halvdel af 2022. Forhåbentlig tillader verdenssituationen på det tidspunkt en stor og flot fejring af prinsesse Maria Laura og Sir William Isvys kærlighed til hinanden.
Ifølge VRT er prinsessens forlovede fransk og britisk - født i Paris af en britisk mor og en fransk-marokkansk far. Sir William Isvy er forretningsmand, og ifølge mediet arbejder han nu i formueforvaltningsbranchen.
Prinsesse Maria Lauras mor, prinsesse Astrid, er vokset op med sine brødre, prins Philippe (senere kong Philippe) og prins Laurent og forældrene, det tidligere kongepar Albert 2. og Paola.
I januar 2020 udvidede de dog søskendeflokken med en søster, Delphine, der senere også har fået prinsessetitel. Delphine har Albert 2. fået uden for ægteskab med baronesse Sybille de Sélys Longchamps.
Læs mere om den sag i links herunder.