7. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Margrethe om stor familieoplevelse: En forpligtelse og en kæmpe glæde

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
For dronning Margrethe var en helt særlig dag sammen med familien en meget mindeværdig oplevelse. Margrethe fortæller levende om dette i den nye TV 2-dokumentarserie ”Et liv som dronning”.

Dronning Margrethe er en fuldstændig forrygende fortæller, og Majestætet har hjertet med i det meste, som berøres i TV 2-dokumentaren ”Et liv som dronning”, der netop nu kan ses på TV 2 Play.

For dronning Margrethe var det en helt speciel oplevelse at gå ombord på kongeskibet Dannebrog i sommeren 1972 sammen med prins Henrik og deres to sønner Frederik og Joachim.

Dronning Margrethe husker det år

Margrethe fortæller levende om denne store dag i det tredje af fire afsnit af ”Et liv som dronning”.

- Jeg husker det år i ’72. Vi havde vores officielle ombordstigning Det har vi altid – ikke nødvendigvis altid i forbindelse med et togt, men så bliver kongeflaget sat på Dannebrog, og vi får salut inde fra Sixtus ved Holmen, og det er meget festligt og spændende, og jeg var virkelig grebet, for jeg tænkte, at nu skal jeg have lov at føre det videre med Dannebrog, som jeg allerede elskede, siger dronning Margrethe og tænker på sin far kong Frederik, der elskede Dannebrog af hele sit hjerte.

Kong Frederik havde set frem til det

- Jeg tænkte meget på, at dette her var også noget, far havde set frem til, at jeg engang skulle. Far elskede Dannebrog, og han var jo salig, så snart han var på skibet, lyder det fra dronningen, som perfekt opsummerer, hvilken betydning ombordstigningen på Dannebrog havde for Majestæten .

- Dette at skulle få lov at overtage det skib, der havde været min fars et og alt, det var en stor forpligtelse, men det var en kæmpe glæde, siger Margrethe i ”Et liv som dronning”.

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul

Stort interview i det nye BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse et stort og dybdegående interview med dronning Margrethe.

Danmarks Royale Ugeblad har talt med dronningen om fortid, nutid og fremtid, og det er den erfarne hofreporter Marianne Singer og topfotgrafen Hanne Juul, der har mødt hele Danmarks Margrethe.

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/webgrafik_bb01-forsider.jpg

Læs mere om: