10. jan. 2022
Af Karina Didriksen

Årgang 0-Stephanie: Kæmper med studiet

Stephanie Siguenza.
Stephanie Siguenza.
Foto: Jesper Sunesen
Stephanie Siguenza fra “Årgang 0” kom sidste år ind på drømmestudiet, men det byder på flere udfordringer.

Drømmen gik i opfyldelse for Stephanie Siguenza fra “Årgang 0”, da hun sidste sommer kom ind på lærerstudiet. Det er dog ikke helt nemt at være tilbage på skolebænken.

- Jeg går i skole, og det er temmelig hårdt og nyt, men jeg får det til at køre, fortalte Stephanie, da hun var til TV 2-showet ”De største øjeblikke”, og fortsatte:

- Det er hårdt at være startet på studiet. Det er sværere, end jeg lige regnede med, og det har forvoldt nogle andre udfordringer hen ad vejen, som jeg lige skal have styr på.

Fortsætter forhåbentligt

21-årige Stephanie Siguenza læser til lærer på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor en stor del af uddannelsen foregår online.

På trods af lidt vanskeligheder håber hun på at gennemføre uddannelsen.

- Jeg fortsætter forhåbentligt på mit studie. Vi har nogle modulgodkendelser hen ad vejen, som jeg håber, jeg kan få lov at komme videre til, sagde Stephanie og tilføjede:

- Jeg vil også gerne arbejde lidt ved siden af og forhåbentligt få sparet op til, at Jeff og jeg kan få vores eget sted på et tidspunkt.

https://imgix.billedbladet.dk/de_stoerste_oejeblikke_2021_-_pressefotograf_mikael_rieck_1.jpg
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: