Højt humør i Roskilde: Dronning Margrethes tog kørte for langt
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Spændingen var stor på Roskilde Station fredag den 14. januar, hvor kongefamilien ved middagstid skulle lægge vejen forbi i anledning af dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum.
Flere var mødt op for at få et glimt af dronning Margrethe og hendes familie, og præcis kl. 11.45 ankom den royale salonvogn til Spor 1.
Til stor morsomhed for både pressen og de fremmødte, så stoppede toget ikke på det sted, som var planlagt. Det kom i stedet til at køre for langt og måtte bakke, for at kongefamilien kunne stige ud præcis der, hvor der var sat en trappe op.
Det tog både dronning Margrethe og hendes familie dog med højt humør, og smilene var store, da de en for en steg ud af den rødbrune salonvogn og vinkede til de fremmødte.
Videre til domkirken
Den 81-årige regent fulgtes med kronprins Frederik, kronprinsesse Mary, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.
Efterfølgende satte de sig ind i de fire Krone-biler, som ventede på dem, og som skulle køre dem videre til kransenedlægning ved Roskilde Domkirke.
Se videoen øverst i artiklen, hvor kongefamilien ankommer med salonvognen til Roskilde Station.