21. jan. 2022
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Kæresteparret RoxorLoops og Jasmin fra X Factor: Her har du set dem før

RoxorLoops og Jasmin
RoxorLoops og Jasmin
Foto: Ritzau/Scanpix
Det er ikke første gang, at vi ser X Factor-gruppen RoxorLoops og Jasmin i bedste sendetid.

De tog dommerne med storm, da de sang og beatboxede sig gennem deres første audition i dette års udgave af ”X Factor”.

Derfor endte det også med, at Martin Jensen udvalgte gruppen RoxorLoops og Jasmin til at være en del af sit hold, som gik videre til årets ”Six Chair Challenge”.

Men det er faktisk ikke første gang, at kæresteparret, der består af danske Jasmin og belgiske RoxorLoops, optræder i bedste sendetid.

I 2020 deltog de nemlig i Dansk Melodi Grand Prix.

Her stod de på scenen med sangen "Human", som faktisk var en af bookmakernes favoritter til at løbe med sejren.

https://imgix.billedbladet.dk/dmgp_2020_tsl_20200307_0730_1.jpg
RoxorLoops og Jasmin på scenen ved Dansk Melodi Grand Prix 2020.
Foto: Thomas Laursen

Men sådan gik det ikke, og i stedet blev det gruppen Ben & Tan, der kunne løfte grand prix-pokalen til sidst.

RoxorLoops, hvis rigtige navn er Senjka Danhieux, har faktisk også stået på den helt store grand prix-scene ved Eurovision Song Contest, da han i 2011 repræsenterede Belgien som en del af a cappella-gruppen Witloof Bay.

Fredag valgte Martin Jensen så at sende RoxorLoops og Jasmin videre fra sin ”Six Chair Challenge”, og dermed er det talentfulde kærestepar altså et skridt nærmere årets liveshows.

Læs mere om: