Prins Andrews sociale medier er blevet deaktiveret
Prins Andrews profiler på Twitter og Youtube er blevet deaktiveret.
Det skriver The Guardian.
Ifølge flere britiske medier er også prinsens profiler på Instagram og Facebook ved at blive slettet.
Militære titler og protektioner returneret
Det sker en uge efter, at han fik frataget sine militære titler og kongelige protektioner.
Her meddelte Buckingham Palace:
"Med dronningens godkendelse og accept er hertugen af Yorks militære tilhørsforhold og kongelige protektioner blevet returneret til dronningen. Hertugen af York vil fortsat ikke påtage sig nogen offentlige pligter og forsvarer denne sag som en privat borger."
Fjernet fra kongehusets hjemmeside
Den 61-årige prins, der er dronning Elizabeth og prins Philips tredje barn, er under anklage for at have begået seksuelle overgreb mod en dengang 17-årige pige, som han efter hendes ord kom i kontakt med via den dømte sexforbryder Jeffrey Epstein.
Også kongehusets officielle hjemmeside er blevet opdateret. Her optræder prinsen stadig under sektionen ”medlemmer af den kongelige familie”, men listen over hans nu eks-militære poster og protektioner er blevet fjernet.