I dag forandres hendes liv: Historisk øjeblik for prinsesse Ingrid Alexandra
Den 21. januar er en historisk dag i Norge.
Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marits datter, prinsesse Ingrid Alexandra, fylder 18 år og er derfor myndig.
Det betyder, at prinsesse Ingrid Alexandra vil træde i karakter og få en mere synlig rolle i kongehuset end tidligere.
Vigtigt møde med far og farfar
Prinsesse Ingrid Alexandra har på sin fødselsdag været til et vigtigt møde med sin far, kronprins Haakon, og sin farfar, kong Harald.
I anledning af prinsesse Ingrid Alexandras 18-års fødselsdag har hun været til stede under dagens statsråd. Prinsessen observerede dog kun, hvordan sådan et møde foregår.
Du kan læse mere om, hvorfor prinsesse Ingrid Alexandra kun observerede statsrådet i artiklen herunder.
Det norske kongehus har på Instagram delt et par fine billeder af prinsesse Ingrid Alexandras første gang i statsrådet, og du kan se dem herunder.