3. feb. 2022
Af Majken Munk

Tina Lund glæder familien: Derfor har vi fået to hunde

Tina Lund
Tina Lund
Foto: Birger Storm
Forsidefrue Tina Lund har tilføjet to firbenede medlemmer til familien, som særligt børnene Lily og Louis er glade for.

Tina Lund og familien er tilbage i Danmark, hvor de har overtaget hendes forældres gård.

Det betyder, at der er rig mulighed for at have en masse dyr.

Det er en af grundene til, at familien er blevet forøget med to søde hunde.

En stor glæde

I ”Forsidefruer” kan seerne følge med i, hvordan Tina Lund og familien har fundet frem til deres to hunde.

Det var en stor glæde for børnene, at de skulle have hund. Den glæde kender Tina Lund selv fra sin barndom.

- Jeg har altid haft hund, og det gav mig en utrolig stor glæde, da jeg var barn og også i mine ungdomsår. Dengang havde jeg en hund, der rejste med hele verden rundt. Det gav mig utroligt meget, for der var altid én, der var glad for at se en uanset hvilket humør, man var i. Jeg ved ikke, om mine børn får den samme glæde, men jeg tænker, at hvis de bare kan give lidt af den glæde, som jeg havde, ville det være lykken, fortæller hun til BILLED-BLADET.

En Jack Russel

Valget er faldet på to hunde af racen Jack Russel, fordi det også er noget, Tina Lund kender til.

- Det er dem, jeg er vokset op med. De har lige tilpas med energi til, at de elsker at løbe rundt i skoven, men også at de gider at sidde oppe i sofaen og blive nusset. De er også lige den størrelse, som børn ville kunne overskue, fortæller hun.

https://imgix.billedbladet.dk/forsidefruer_familieoghund_nent_iartiklen.jpg
Familien var lykkelige over at få de to hunde hjem.
Foto: Nent Group/ Viaplay

Familien har også fået høns udover de to hunde Bossi og Bayla.

En vagthund

I fremtiden kan familien muligvis få selskab af endnu et firbenet medlem.

- Børnene vil også gerne have en Rottweiler, fordi vi bor på en gård, passer det godt med en vagthund. Jeg har også altid selv haft Rottweiler før i tiden. Der har altid været en Rottweiler på gården, men vi venter lige lidt. Vi skal lige falde til, fortæller hun.

”Forsidefruer” kan ses torsdage på TV 3 klokken 20.00.

Læs mere om: