Se godt efter: Josephine bød på et par fine detaljer til fejring af Mary
Kronprinsesse Mary gjorde lykke i Zoologisk Have København, da hun overraskede mange ved at have tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine, 11 år, med.
Og det var slet ikke annonceret på forhånd.
Josephine og Vincent var med mor i zoo
Kronprinsessen og tvillingerne var i zoo for at tage de første spadestik til ”Marys Australske Have”, som er et anlæg tilegnet australske dyr.
Samtidig med den begivenhed fejrede man, at Mary på lørdag den 5. februar fylder 50 år.
Josephine med fine negle
Til den store begivenhed i Zoologisk Have, hvor der blev budt på varm chokolade og kage til alle, havde prinsesse Josephine diskret pyntet sig.
Josephine bød på et par fine detaljer, som kunne ses af det skarpe øje.
Prinsesse Josephine havde fine lakerede negle og mange søde ringe på fingrene.
På den kolde dag var Josephine og Vincent klædt lunt på i Moncler-jakker, og de holdt varmen ved blandt andet at klappe ivrigt efter kronprinsesse Marys fine tale til åbningsbegivenheden.