En ting overraskede ekspert, da hun kiggede på Marys garderobe
Kronprinsesse Mary er kendt og hyldet i både ind- og udland for hendes stil. Lige siden hun blev kronprinsesse i 2004, har udlandet haft blikket rettet mod hende, når de mest stilsikre og fashionable kongelige skulle findes.
Ifølge Marianne Singer, der er hofreporter på BILLED-BLADET kendetegnes kronprinsessens stil af klassiske looks med elegante detaljer.
- Og så er hun aldrig umoderne. Hun og hendes stylist formår altid at skabe moderne looks, der passer til en kronprinsesses hverv, siger hun og tilføjer:
- Der er en grund til, at kronprinsesse Marys looks altid er så gennemtænkte og stilsikre. Hun repræsenterer kongehuset og Danmark. Hendes outtfits er hendes arbejdsuniform, og de skal sidde lige i øjet, når hun er repræsentant for sit land i så stor international skala, som den kongelige familie er det.
Kom som en overraskelse
Hofreporter Marianne Singer har taget et kig på kronprinsessens garderobe, og en ting kom bag på hende og overraskede noget.
Kronprinsesse Mary bruger nemlig et utal af forskellige mærker, og det er måske ikke, hvad man ville forvente.
- Det er mere reglen end undtagelsen, at de kongelige blot har et par enkelte tøjbrands og designere, som de holder fast i og aldrig afviger fra. Der er uden tvivl samme tendenser hos kronprinsesse Mary, men hun har også et meget alsidigt garderobeskab fyldt med både eksklusive brands og high street mærker. Flere forskellige mærker end jeg troede, faktisk, fortæller Marianne Singer.
- Hun går i et væld af udenlandske mærker heriblandt Ralph Lauren, LK Bennett, Burberry, Oscar de la Renta, Valentino og Joseph for at nævne nogle af de mere eksklusive brands. Fra high street-butikkerne har vi set hende i både Zara og H&M, siger Marianne Singer.
- Hun vælger uden tvivl tøj i god kvalitet, som hun kan bruge i mange år, og som indgår naturligt i hendes elegant, klassiske looks, der gerne krydes med et feminint touch.
Kronprinsesse Mary er også set mixe de dyrere mærke med mere budgetvenlige.
Her er hun altid i danske mærker
Også danske designeres tøj bliver flittigt brugt af kronprinsesse Mary, der til hverdag når hun er på arbejde bl.a. ses i Britt Sisseck, Heartmade og Mark Kenley Domino Tan.
Til store gallafest i Danmark og internationalt er det næsten udelukkende danske designere, der kreerer hendes looks.
- Ved disse større fester, tafler og arrangementer går kronprinsesse Mary ikke i stangtøj, som hun ellers normalt bruger i sin hverdag, men får sine kjoler og outfits designet til lejligheden. Det er næsten kun danske designere, som hun vælger til disse begivenheder, og det er selvfølgelig meget gennemtænkt, at hun som repræsentant for Danmark vælger danske designere, når hun optræder ved disse lejligheder med så store mediebevågenhed fra hele verden, siger Marianne Singer og fortsætter:
- Det er særligt designerne Jesper Høvring, Lasse Spangenberg, Søren Le Schmidt og Birgit Hallstein, som Mary er glad for at bruge, og som har skabt smukke gallakjoler til hende.
Ved begivenheder, der ikke karakteriseres som galla heriblandt middage og de lidt mindre fester, er kronprinsessen ikke udelukkende i dansk design.
- Her bruger hun også udenlandsk færdigsyet tøj fra eksklusive mærker som Max Mara, Dolce & Gabbana og Temperley London, siger hofreporteren.
Toppen af poppen
På trods af de mange forskellige mærker, der er at finde på i garderoben, er der ifølge Marianne Singer ingen tvivl om, at kronprinsesse Mary har en top tre over favoritmærker, som hun bruger igen og igen.
Der er tale om det tyske mærke BOSS, som hun ofte bruger i sine business-looks på officielle opgaver.
- Hun er særdeles glad for BOSS. Hun har rigtig mange silkeskjorter herfra, men hun har også blazere, accessories og kjoler fra mærket, siger Marianne Singer, der hopper videre til næste favorit.:
- Det ultra luksuriøse italienske mærke Prada er også et af Marys yndlingsmærker, som hun har både tøj, sko og tasker fra
Sidst men ikke mindst fremhæver Marianne Singer kronprinsesses mørkerød blazer fra Alexander McQueen.
- Det er virkelig et af favorit-elementerne i klædeskabet, siger Marianne Singer.