Isabella glad for søde minder fra rejse med familien
Prinsesse Isabella er en skarp iagttager, og hun bemærkede flere fine detaljer, da hun var med til åbningen af særudstillingen ”H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 – 2022” på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød.
Prinsesse Isabella var med
Isabella var torsdag til åbningen i godt selskab med sine forældre kronprins Frederik og sine yngre søskende prins Vincent og prinsesse Josephine.
Kronprinsparret og børnene fik en rundvisning i udstillingen ”H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 – 2022”, som fortæller historien om kronprinsessen gennem portrætter, personlige genstande samt dragter og gallakjoler, som Mary har båret ved særlige lejligheder.
Nationaldragter i børnestørrelse
Der var også et par skønne nationaldragter i børnestørrelse, og de tiltrak sig Isabellas opmærksomhed.
En af nationaldragterne har hun selv båret, og det bragte gode minder op til overfladen.
Dragterne på udstillingen er fra kronprinsfamiliens besøg til Grønland i 2014, og også børnenes nationaldragter fra rejsen til Færøerne i 2018 pryder udstillingen i Riddersalen på Frederiksborg Slot.
Prinsesse Isabellas Færødragt er en gave fra Sunda Kommune.
Vores dragter var derinde
Inden afgang fra indre slotsgård på Frderiksborg Slot svarede Isabella på et enkelt spørgsmål om udstillingen og kronprinsesse Marys kjoler
- De var meget fascinerende. Vi kender jo nogle af dem selv, sagde Isabella og fortsatte.
- Også vores dragter var derinde og mors bryllupskjole. Det var meget pænt at kigge på.