Frederik Haun fra Den store bagedyst har taget afgørende valg
I efteråret fulgte tusindvis af seere med, da 10. sæson af ”Den store bagedyst” løb over skærmen, og her kunne man blandt andre følge Frederik Haun.
Den 30-årige bageentusiast nåede hele vejen til finalen, og også efter optagelserne sluttede, har han brugt rigtig mange timer i det søde køkken.
Stort spring
Så mange timer, at det nærmest føles som om, han har haft to job, for ved siden af har han også passet sit arbejde som ejendomsmægler.
Men nu har Frederik Haun taget et afgørende valg. Han har nemlig sagt sit faste job op.
- JEG ER BLEVET SELVSTÆNDIG. Jeg har sagt mig job op som ejendomsmægler, hoppet ud af branchen og fået registreret eget CVR nr. Det er sindssygt nervepirrende og mega spændende på én gang!!! Nu jagter jeg drømmen og de mange muligheder, som bagedysten og ikke mindst alle jer, der følger med herinde, har givet mig, skriver Frederik Haun til sine godt 46.000 følgere på Instagram i et opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
- Tusind tak for jeres opbakning og støtte, som har været med til at gøre det her muligt. Nu får jeg endelig muligheden for at dele endnu flere opskrifter med jer, kage-videoer, reklamer og rabatkoder, hverdagsøjeblikke og ikke mindst muligheden for langt mere tid med min søde mand. Et nyt eventyr er begyndt, og jeg håber, at I vil følge med på rejsen, skriver han videre.
Frederik Haun er kæreste med Morten Kjeldgaard, der er kendt fra ”Vild med dans”, og parret skal også giftes.
Frederik friede til Morten i november, da finalen af ”Den store bagedyst” blev sendt på DR.