Prins Felix overrasker: Er blevet model ligesom storebror
19-årige prins Felix går i sin storebrors fodspor og prøver lykken som model.
I en helt ny kampagne hos Georg Jensen figurerer prins Felix nemlig som model for en ny kollektion, der har navnet ”Reflect”.
Det bekræfter Georg Jensen overfor B.T.
Se alle de nye billeder af prins Felix som model i linket herunder.
På Georg Jensens hjemmeside beskriver de den nye kollektion således:
Den helt nye Reflect kollektion af Jacqueline Rabun genfortolker klassiske kæder i et nyskabende design. Reflect er en serie af markante armbånd, halskæder, armringe og øreringe, som er håndlavet i sterlingsølv.
På Georg Jensens hjemmeside kan prins Felix ses i en kampagnevideo, og den kan du se ved at klikke her.
Derudover er der et enkelt foto af prins Felix klædt i mørkt tøj og med et af armbåndene fra kollektionen, som du kan se ved at klikke her.
Felix’ storebror prins Nikolai er en anerkendt model, og han har været model for flere af de store modehuse, heriblandt Burberry og Dior.