Prinsesse Benedikte går glip af stor oplevelse i aften
For prinsesse Benedikte har vinterferien udviklet sig lidt ærgerligt.
Prinsessen havde glædet sig til en god ferie med flere hyggelige begivenheder af privat art.
Prinsesse Benedikte skulle have været i teatret
På programmet var også en god begivenhed af mere officiel karakter.
Prinsesse Benedikte skulle i aften klokken 19.30 have været en tur i teatret for at se “Fra regnormenes liv” på Folketeatret, hvilket har fremgået af kongehusets kalender over officielle programpunkter.
På scenen i Folketeatret er Ellen Hillingsø, Preben Kristensen og Ole Lemmeke samt Lisbet Lundquist.
Går glip af stor oplevelse
Desværre går Benedikte glip af en stor teateroplevelse, fordi prinsessen er blevet testet covid-19 positiv.
Beskeden om corona blev meldt ud af kongehuset i går, og nu er prinsesse Benedikte i isolation i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.