Vidste du det? Sådan samarbejder prinsesse Tatiana med prins Harry
Dronning Anne-Marie og kong Konstantins svigerdatter, prinsesse Tatiana, lancerede sidste år sin stiftelse BREATHE, som har fokus på mental velbefindende og aftabuisering af psykiske problemer i Grækenland.
Prinsesse Tatiana har selv haft psykiske lidelser tæt på kroppen, og det er derfor blevet en hjertesag for hende at hjælpe andre, der har stået i samme situation.
Læs mere om det i linket herunder.
Den 41-årige prinsesse Tatiana samarbejder med en anden kongelig, der har den samme hjertesag.
Hun har nemlig indgået et samarbejde med Peak State, som prins Harry står i spidsen for.
Peak State er stiftet af to tidligere soldater, Nathan Jones og David Wiseman, der ligesom prins Harry ved fra militæret, hvor vigtigt det er at huske at passe på det mentale helbred.
- Da jeg tjente i militæret, så jeg på egen hånd, hvor vigtigt det er at træne dit sind som en muskel – ikke kun for at udholde udfordringer og stress, men også for at udmærke sig, vokse og opbygge modstandskraft i alle aspekter af livet, lyder det fra prins Harry på Peak States hjemmeside.
Prinsesse Tatiana er gift med prins Nikolaos, der er barn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin.