Nikolaj Lie Kaas overrasker: Kaster sig ud i noget helt nyt
Skuespiller Nikolaj Lie Kaas er et stort navn herhjemme, samtidig har han også haft store internationale roller.
Han har stor erfaring indenfor faget, men snart kaster han sig ud i noget, han ikke har så stor erfaring med.
Ny tv-serie
For Nikolaj Lie Kaas skal agere instruktør på sin egen serie.
- Jeg skal til at instruere min egen tv-serie, som jeg også har skrevet for TV 2 og Zentropa. Vi starter om en måned, fortalte Nikolaj Lie Kaas til forpremieren på ”Against the ice”.
Han har en gang før været instruktør på en serie, som han også var med til at skrive.
Det var tilbage i 2007, da han skrev og instruerede den komiske serie ”Mr. Poxycat & Co." med Rasmus Bjerg i hovedrollen.
Mange roller
Den seneste tid har han også været på optagelser til Paprika Steens kommende film ”Mødre og fædre”, der har premiere til efteråret. Han spiller en mindre rolle, fortalte han.
For tiden er han også på den stjernespækkede rollelisten på den nye omgang af ”Riget”, der har fået titlen ”Riget Exodus”.
Her spiller han den noget indebrændte reservelæge Filip Naver.