2. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Christian Borregaard om 3xBeliggenhed: Derfor bliver jeg altid vildt nervøs

Christian Borregaard.
Christian Borregaard.
Foto: Dan Mariegaard
Ejendomsmægleren Christian Borregaard har altid sommerfugle i maven, når han skal vise boliger frem i TV 2’s ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.

Christian Borregaard elsker at tage på boligjagt i TV 2’s ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” med makkeren Sara Lygym for at finde det hus eller den lejlighed, som de medvirkende søger.

Men den erfarne ejendomsmægler indrømmer, at han altid har sommerfugle i maven, når han skal vise de tre udvalgte boliger frem.

- Det sker hver gang! Den dag, vi optager, og jeg står op om morgenen på et hotelværelse, der er jeg vildt nervøs for, hvad de siger til boligerne, fortæller Christian Borregaard til BILLED-BLADET og tilføjer:

- Når Sara og jeg skal ud for at vise boligerne frem, tænker vi ”åh, bare de nu kan lide det” og ”hvad vil de sige til det?”. Men det holder os også på tæerne.

Stemningen betyder meget

Christian Borregaard sætter ord på, hvad der kan gøre boligsøgningen så udfordrende.

- Praktikken har jeg styr på. Jeg ved godt, hvordan tre værelser skal være, og hvordan en optimal planløsning er, hvis der skal være en forældreafdeling og et køkkenalrum, forklarer han og fortsætter:

- Det, der er megasvært, er, at vi skal ud og mærke efter på stemningen, for det har også stor betydning, når man skal tage en beslutning om at købe noget eller ej. Der var et tidspunkt, hvor jeg havde gået hele dagen og glædet mig til at vise det sidste hus frem, og så faldt de slet ikke for det.

”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” sendes onsdage kl. 20.00 på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/fae760eb-606e-4c78-8187-5762113647f7.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: