Kate afslører: Disse børnebøger elsker vores børn
Hjemme hos prins William og hertuginde Catherine er de glade for at læse bøger – både for og med deres tre børn, prins George, 8, prinsesse Charlotte, 6, og prins Louis på tre år.
I anledning af World Book Day har Kate delt de tre kongelige børns yndlingsbøger. Det skriver People Magazine.
Den første bog har en særlig betydning for især Kate og Williams seksårige datter, prinsesse Charlotte. Det er nemlig ”Charlottes web” (på dansk: Charlottes tryllespind), som også er en kendt og elsket børnebog i Danmark.
Ifølge mediet siger hertuginden, at bogen er ”en alletiders klassiker og elsket hjemme hos os af indlysende årsager. Det er en charmerende historie om venskab, loyalitet og kærlighed.
Derudover er børnene glade for bogen ”Uglen der var bange for mørket” af Jill Tomlinson samt "Feelings" af Libby Walden.
- Denne lille bog er vidunderlig til at hjælpe børn med at forstå og kende deres følelser, og den vækker vigtigheden af empati til live, siger Kate ifølge mediet.
Til slut nævner Kate ”Katie Morag”-serien af Mairi Hedderwick, som er ”gode historie for børn i alle aldre, og det er en god bog, som større børn kan læse for deres yngre søskende.”
Se Kates dejlige øjeblikke med børnene i galleriet herunder.