Frederik 9.s store kærlighed om kongen: Meget ærlig og følsom
Danmarks højt værdsatte kong Frederik 9. blev født den 11. marts 1899.
Både som kronprins og monark var han umådeligt populær blandt befolkningen, og det var derfor en stor sorg, da danskerne måtte tage afsked med kongen, der døde den 14. januar 1972. Kongen gik bort få måneder før sin 73-års fødselsdag i samme år, som han kunnet have fejret 25-års regeringsjubilæum.
Kong Frederik 9. og hustruen dronning Ingrid var en fantastisk duo, der vakte lykke overalt, hvor de kom frem i kongeriget.
I bogen "En familie og dens Dronning" fra 1996 af Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka, fortalte dronning Ingrid blandt andet således om sit livs kærlighed kong Frederik 9.:
- Jeg tror, jeg tør sige, at min mand ubetinget var glad for at være konge. Han syntes, han kunne gøre noget godt. Og jeg selv var vist lige så ubetinget glad for at være dronning. Det var en opgave. I første række tænkte jeg mest på min mand, det var jo ham, det gjaldt. Men jeg tror nok, vi begge følte, at vi var meget fælles om det. Der var mange ting, man kunne gøre blot ved at være hjælpsom og interesseret. Min mand var selv netop et meget hjælpsomt menneske. Et meget ærligt menneske. Og meget følsomt. Han var et godt menneske, udtalte dronning Ingrid i bogen.
Dronning Ingrid gik bort den 7. november 2000. Hun blev 90 år.