Sådan ser vi dem sjældent: Kong Willem-Alexander og dronning Maxima blev sat i sving
Som oftest når man taler Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maximas arbejdstøj, er der tale om skjorte og slips og en pæn kjole eller buksedragt.
Sådan var det ikke, da kongeparret deltog i NLdoet, som er den største frivillighedskampagne i Holland.
Her blev både dronning Maxima og kong Willem-Alexander sat i sving, og de var bestemt ikke bange for at smøge ærmerne op og tage fat.
Se billederne af Willem-Alexander og Maxima, der går til hånde, i galleriet over artiklen.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima besøgte gården Zorgboerderij Op Aarde i Brielle. Gården er et omsorgssted, som kan være mødested for alle, der har behov for det.
Der bliver både produceret og solgt mad, men der er også aktiviteter til bl.a. ældre med tidlig demens. Det kan være at arbejde på gården, passe dyr, arbejde på værkstedet, holde køkkenhave og hjælpe med madlavning, skriver hollandske RTL Boulevard.
Det hollandske kongepar smøgede ærmerne op, og de hjalp bl.a. med at rense havemøbler, beskære træer og muge ud.
Se billederne af Willem-Alexander og Maxima, der går til hånde, i galleriet over artiklen.