Badehotellets grevinde Anne-Grethe vender tilbage til scenen
For fire år siden besluttede Benedikte Hansen, at det skulle være slut med teaterroller.
- Jeg syntes ikke længere, det hang sammen, fortæller hun til BILLED-BLADET.
Nu kan hun så alligevel fra 26. marts til 30. april opleves i stykket ”Du vil møde en anden”, der opføres på Ibsens Hotel i København.
Stykket opføres af fire skuespillere, der opholder sig i hver sit værelse.
- Det lød spændende og er noget, jeg ikke har prøvet før, så derfor sagde jeg ja, forklarer Benedikte Hansen.
Klar til mere
For nylig kunne vi se hende som grevinden af Frisenholm, Anne-Grethe, i sidste afsnit af sæson ni i tv-serien ”Badehotellet”.
Her spiller hun blandt andre sammen med Mads Ville, der har rollen som grevindens søn Ditmar.
- Og hvis de ringer, er jeg klar til at være med igen, forsikrer Benedikte Hansen.
Udannelse som coach
I sin teaterpause har hun blandt andet taget en uddannelse som coach.
- Jeg lavet et firma. ”Moll og Hansen” sammen med journalist Susanne Moll.
- Vi hjælper folk, der ønsker at ændre noget i deres liv.
Taknemmelighed over livet
Selv er Benedikte Hansen et godt sted i sit liv og har det afklaret med at være blevet ældre.
- Jeg synes da, det er vildt provokerende, at min krop ikke kan det, den kunne før, men sådan er det jo.
- Til gengæld får man en taknemmelighed over livet, når man bliver ældre, tilføjer den dygtige skuespiller.
I 2016 modtog Årets Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i "Trøst" på Teatret Får302.