Chokmelding fra Janni Ree: Forsidefruer stopper på ubestemt tid
Den ottende sæson af ”Forsidefruer” kan for tiden følges på TV 3.
Men det er øjensynligt den sidste sæson af programmet i den her omgang.
Det afslører Janni Ree på den røde løber til Reality Awards 2022.
Forsidefruer stopper
Janni Ree og Jackie Navarro havde set frem til en festlig aften ved årets Reality Awards 2022.
Men de to gode veninder måtte tage til festen ovenpå en lidt dårlig nyhed.
- Vi har lige fået at vide, at Forsidefruer stopper på ubestemt tid, meddeler Janni Ree på den røde løber.
Det samme bekræfter Jackie Navarro.
Begynde optagelser
De havde sammen med de øvrige ”Forsidefruer” Amalie Szigethy, Gunnvør Dalsgaard og Tina Lund set frem til endnu en sæson.
Optagelserne til den nye sæson skulle netop til at begynde.
- Vi troede, vi skulle i gang her i næste måned, fortæller Janni Ree.
Dermed ser det altså ikke ud til, at ”Forsidefruer” vender tilbage på kanalen lige foreløbig.