Se det søde klip: Caroline Wozniacki og David Lee deler stort øjeblik på tv
Caroline Wozniacki og David Lee giver en masse indblik i deres hverdag sammen.
I serien ”Wozniacki & Lee” følger man parret op til, at de får deres første barn.
Og i den forbindelse er de til en række lægetjek, for at have styr på at alt går godt med baby.
Det sidste besøg hos lægen, deler højgravide Caroline Wozniacki med seerne af serien, hvis to første afsnit kan ses på Viaplay allerede nu.
Parret fortæller åbent, at de under hele graviditeten har haft brug for at kende til alle detaljer.
Derfor går de også meget op i deres sidste besøg hos lægen, før Caroline Wozniacki skal føde.
- Vi er på vej hjem fra lægen, og vores lille pige har klaret det flot. Hun har det godt, fortæller parret blandt andet i klippet, der kan ses nedenfor.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
”Wozniacki & Lee” sendes i seks afsnit på Viaplay. Alle afsnit er tilgængelige fra mandag den 4. april 2022.