23. mar. 2022
Af Marianne Singer

Nye billeder: Hertuginde Catherine gentager dansk succes

Hertuginde Catherine i Jamaica tirsdag. 
Hertuginde Catherine i Jamaica tirsdag.
Foto: Mega
Hertuginde Catherine havde valgt at bære skinnende perler af dansk design i sine ører, da hun sammen med prins William fortsatte parrets royale tur i Caribien til Jamaica.

Da hertuginde Catherine i februar var på officielt besøg i Danmark vakte hun begejstring hos modebloggere med nye fine øreringe fra danske Maria Black.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho2844.png
Hertuginde Catherine med sine flotte Maria Black-øreringe under besøget hos Danner i København i februar.
Foto: Martin Høien

Og det ser ud til, at Kate også selv er ret vild med det danske design.

Chik i Jamaica

I hvert fald viste Kate sig endnu engang med de danske øreringe, da hun tirsdag var undervejs i Jamaica sammen med prins William under deres Caribien-tur.

https://imgix.billedbladet.dk/mega840995_002.jpg
Prinseparret i Jamaica tirsdag.
Foto: Mega
https://imgix.billedbladet.dk/cha-cha_earring_baroque_gold_100881yg_2.jpg
De skønne øreringe fra Maria Black.
Foto: Maria Black

Gyldent look

Øreringene er fra Maria Blacks F*ACE Collection, der blev lanceret i slutningen af 2021.

Cha Cha øreringene, som Kate har valgt, er genbrugt 925 sterling sølv dækket med 22 karat guld og med en 10 til 11mm stor barok ferskvandsperle.

Prisen for øreringene er 150 euro.

Farverig stil

https://imgix.billedbladet.dk/mega840995_010.jpg
Hertuginde Catherine i Jamaica.
Foto: Mega

Kate var under besøget i hovedstaden Kingston farverig i en smuk kjole i 1950' er look, der, ifølge What Kate Wore, er fra Winston Hilson Vintage.

De bekvemme slingback-pumps er fra britiske Russell and Bromley.

Prinseparret er i lige nu på en otte dage lang officiel rejse rundt i Caribien i anledning af dronning Elizabeths 70-års regeringsjubilæum.

De har netop været i Belize og skal efter Jamaica til Bahamas.

Læs mere om: