Marijana Jankovic og Sofie Gråbøl: Derfor dukkede de op sammen
Da Bodilprisen løb af stablen lørdag, mødte skuespillerne Marijana Jankovic og Sofie Gråbøl op sammen.
De to har nemlig for nyligt arbejdet sammen, og samarbejdet er endt med at udvikle sig til et venskab.
Gode venner
De to skuespillere har i efteråret optaget en ny dramaserie, som kommer på TV 2.
- Vi er rigtigt gode venner. Vi har lige spillet sammen i en tv-serie for TV 2, som Lone Scherfig har lavet, som kommer til maj, afslørede Sofie Gråbøl på den røde løber.
- Den hedder Dag og nat, men den har skiftet navn, tilføjede Marijana Jankovic.
Serien har også tidligere været kendt under navnene ”Ellas vagt” og ”The Shift”.
Fantastisk menneske
TV 2-serien er første gang, Marijana Jankovic og Sofie Gråbøl har arbejdet sammen.
- Vi kendte godt til hinanden, men vi har ikke arbejdet sammen før. Marijana er et fantastisk menneske, har jeg opdaget, fortalte Sofie Gråbøl.
- I lige måde. Det er så dejligt, lød det fra Marijana Jankovic.
På arbejdet
”Dag og nat” får premiere i løbet af maj på TV 2, og den følger en række jordemødre.
- Vi spiller jordemødre. Serien foregår på en fødeafdeling, og den er i otte afsnit, fortale Sofie Gråbøl.
Serien har fokus på de mange op- og nedture, som jordemødrene går igennem på deres arbejdsplads.
- Vi kommer ikke hjem til dem. Vi er hele tiden på afdelingen, så det er egentlig at følge et liv for jordemødre, og hvordan de begår sig på afdelingen, uddybede Marijana Jankovic.
Flot modtagelse
Seriens første to afsnit er allerede blevet vist frem.
- Vi var i Berlin med den på Berlinfestivalen for en måned siden, og der viste vi to afsnit, og det var en rigtig flot modtagelse. Jeg tror, det kommer til at gå rigtig med den, fortalte Sofie Gråbøl.
Udover de to skuespillere, er også stjerner som norske Pål Sverre Hagen, Charlotte Munck og Sara Hjort Ditlevsen med på rollelisten.