Signe Egholm Olsen, 41, er biografaktuel med thrilleren ”Klienten”. Her spiller hun den kvindelige hovedrolle i A.J. Kazinski-filmatiseringen af bogen med samme titel.
I privaten er det skuespilleren og Hotel Hunger-sangeren, 57-årige Jimmy Jørgensen, og parrets to børn, der spiller hovedrollerne i Signes liv. Parret mødte hinanden på Aarhus Teater, men kærligheden var ikke lige ud af landevejen.
Læs også
Stort galleri: Kendte kvinder i jakkesæt
”Der var et langt og turbulent indløb, før vi blev kærester. Men til sidst blev vi ligesom enige om, at når vi alligevel ikke kunne blive fra hinanden, måtte det jo være meningen, at vi skulle være sammen,” fortæller skuespilleren i et interview med
Hendes Verden. Signe flyttede sammen med Jimmy nærmest samtidig med, at hun blev gravid med deres ældste barn, datteren Billie, som i dag er 10 år. Senere fulgte lillebror Morgan, som er 5 år.