
Smuk i græsk design: Dronning Anne-Marie gør det igen

Dronning Anne-Marie, der med kong Konstantin har fast privat base i Porto Heli i Grækenland, har været tilbage i Danmark for at nyde gode dage sammen med sine to søstre dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, og det har været en sand fornøjelse af følge Anne-Marie både på en smuk aften ved Fredensborg Slot og til “Palæerne danser-aftenen på Amalienborg.
Dronning Anne-Marie i skøn robe
Dronning Anne-Marie var i en udsøgt robe et af aftenens visuelle højdepunkter til “Palæerne danser”-begivenheden søndag aften i Christian IX’s Palæ.

Anne-Marie var til begivenheden med overrækkelse af Dronning Ingrids Hæderslegat i en kjole skabt af den græske designer Celia Kritharioti.

Har båret kjolen før
Det er ikke første gang, at dronning Anne-Marie bærer den Ægæerhav-blå drøm af en kjole.

Hun så også skøn ud i den til sin søn prins Philippos og hans Ninas bryllup i Athen i oktober sidste år.
